---
title: "Etape 1 - Søtoften, Søbakken og Søbredden"
description: "Ledningsrenovering etape 1 - Søtoften, Søbakken og Søbredden"
date: "2026-09-16"
created: "2026-03-17"
---

[Hjem](https://svogerslevfjernvarme.dk/)

                    [Ledningsnettet](https://svogerslevfjernvarme.dk/ledningsnettet)

                [Etape 1 - Søtoften, Søbakken og Søbredden](https://svogerslevfjernvarme.dk/ledningsnettet/etape-1-soetoften-soebakken-og-soebredden)

# Etape 1 - Søtoften, Søbakken og Søbredden

**Status 16. september**

**Søbredden og Søbakken er alle tilsluttet og Søtoften forventes tilsluttet inden for de næste 14 dages tid.**

**Udestående**

Der mangler vejsyn og dette vil blive udført i uge 39 sammen med Roskilde Kommune. Her vil man gennemgå få eventuelle mangler eller fejl. Disse vil blive udbedret efterfølgende og forventes at de senest er udført inden 1. december 2026.
Der mangler asfalt arbejde på fortove mm samt rabatter på vejene. Det forventes at være udført inden for den næste månedstid.
Det første asfalt er lagt på Søbredden og Søbakken, men det afsluttende slidlag vil dog først blive lagt i løbet af 2027, når man har sikret at der ikke er kommet sætningsskader i løbet af vinteren.

**Renovering af fjernvarmenettet i Svogerslev**

Svogerslev Fjernvarme igangsætter i 2026 renovering af fjernvarmenettet, og arbejderne i det første område starter op d. 7. april 2026

Vores rådgiver Norsyn vil stå for byggeledelsen og kontakten til ejerne omkring renoveringen af stikledninger.

Jensens entreprise vil stå for gravearbejdet og PN rørteknik vil stå for smedearbejdet.

Baggrunden for projektet er, at det eksisterende ledningsnet er ældre og har nået en alder, hvor der er øget risiko for varmetab og driftsforstyrrelser. Ved at udskifte og opgradere ledningerne sikrer vi en mere stabil drift, bedre energieffektivitet og en fremtidssikret varmeforsyning til vores kunder.

**Hvor foregår arbejdet?**

 Arbejdet udføres i flere delområder. Det samlede projektområde fremgår af oversigtsplanen nedenfor:

**Overordnet tidsplan**

Arbejdet opdeles i følgende delområder med følgende forventede udførelsesperioder:

- **Delområde 1:** 7. april – medio september
- **Delområde 1.1:** primo juni – medio september
- **Delområde 2:** medio juli – medio november
- **Delområde 3:** primo september – primo december

Tidsplanen er overordnet og kan blive justeret undervejs afhængigt af vejrlig og fremdrift.

**Hvad betyder det for dig som beboer?**

I forbindelse med arbejdet kan der forekomme:

- Midlertidige afspærringer og ændrede trafikforhold
- Gravearbejde i veje og fortove
- Kortvarige afbrydelser af varmeforsyningen

**Hele renoveringen af både hovedledninger samt stikledninger ind til de enkelte huse afholdes af Svogerslev fjernvarme,**
**så der vil ikke i forbindelse med denne renovering være en engangsudgift til den enkelte andelshaver.**

Vi gør vores bedste for at minimere generne og vil løbende informere berørte beboere om arbejdet i deres område.

**Kontakt**

Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte Svogerslev Fjernvarme.

![](https://svogerslevfjernvarme.dk/i/MOLIRIMEDIA/a392c8ab-1d99-427d-61a8-08de810d4fab?width=800)
